Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Barokksolistene, Norge: “An Alehouse Session”

lørdag, 26 november 2016 kl.19:30 - 21:00

Baroksolistene

Baroksolistene

Det norske barokensemble, Barokksolistene, præsenterer sig selv som ”en møteplass hvor dyktige musikere kan utfolde sig, og ensemblet opptrer som kammerorkester, pub-band, fri improviserende gruppe, cross-over ensemble, og i helt små og intime kammergrupper.” Lederen er Norges førende barokviolinist, Bjarte Eike, der har en fortid i Concerto Copenhagen og Barokensemblet Fever, som gæstede Aalborg Kammermusikforening i 2002. De spiller omkring 60 koncerter om året og har på det seneste haft engagementer flere steder i Europa og USA, bl.a. Shakespeares Globe Theatre i London og Musikverein i Wien.

Barokksolistene er ikke bare Norges svar på Concerto Copenhagen. De har udviklet deres helt egen måde at spille og formidle barokmusik på ved at lade den fusionere med folke- og spillemandsmusik og forholde sig særdeles kreativt til koncertformer og gængse opførelsestraditioner.

 

Program

An alehouse Session er et forsøg på at genskabe en særlig institution fra en meget speciel periode i Londons historie, det sene 1600-tal, hvor puritanismen herskede og teatre og spillesteder var lukket, og det var forbudt at tjene penge ved at spille musik. Folk søgte sammen på de populære alehouses for at mødes, drikke, synge og spille musik sammen. Mange af disse alehouses udviklede sig til såkaldte Musick-Houses, hvor musikere mødtes for at spille intime koncerter for hinanden og et begejstret og øltørstigt publikum. Her kom også tidens store musikere som Henry Purcell og andre, der præsenterede deres nye værker eller deltog i livlige musikalske dueller med lokale folkemusikere.
Stemningen fra 1600-tallets London forsøges genskabt på Øverste Foyer i Musikkens Hus, hvor man kan nyde Barokksolistenes livlige optræden med et godt glas øl eller vin i hånden.

Arrangeret i samarbejde med Musikkens Hus.
Entré: 200 kr.

Billetter kan købes i løssalg via Musikkens Hus’ hjemmeside: www.musikkenshus.dk eller direkte i husets billetsalg, tlf. 60203000

Koncerten foregår i Øvre Foyer.

 

Vis dit studiekort og kom gratis til koncert.

1. Henvend dig i billetsalget i Musikkens Hus 15 til 45 minutter før koncerten

2. Vis dit studiekort og få udleveret et medlemskort, som du skal medbringe til koncerterne

3. Medlemskortet giver adgang til en gratis billet og gælder til alle kammermusikforeningens koncerter i sæson 2016-17

Der er et begrænset antal gratis billetter
Først-til-mølle princippet gælder

Detaljer

Dato:
lørdag, 26 november 2016
Tidspunkt:
19:30 - 21:00

Sted

Musikkens hus
Musikkens Plads 1
Aalborg, 9000 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
60203000
Hjemmeside:
http://www.musikkenshus.dk