Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Esbjerg Ensemble og Tuva Semmingsen

mandag, 22 januar 2018 kl.19:30 - 21:30

Kr.200

 

 

Esbjerg Ensemble blev oprettet i 1967 på initiativ af lokale kræfter og Kulturministeriet som det første professionelle kammerensemble i Danmark. Det består af 10 musikere: en strygekvartet, en blæserkvintet og slagtøj. Ensemblet spiller omkring 80 koncerter om året med alsidige programmer, herunder – foruden traditionelle kammerkoncerter – skolekoncerter, musikteater, festivalsamarbejder i ind- og udland, workshops for unge komponister og mange andre projekter. Ensemblet samarbejder med Syddansk Musikkonservatorium, MGK og kulturskoler i regionen og spiller således en afgørende rolle i det lokale musikliv, men det er også ofte at finde på den internationale musikscene, heriblandt Festspillene i Bergen, jævnlige koncerter i Nordtyskland og et par større turnéer til Taiwan.

Den norske mezzosopran Tuva Semmingsen er uddannet ved Norges Musikkhøgskole i Oslo og Opera-Akademiet i København. Efter sin debut som Cherubino i 1999 på Det Kgl. Teater var hun en del af teatrets solistensemble indtil 2016. Hendes kærlighed til barokmusik har ført til samarbejde med kendte barokensembler som Concerto Copenhagen, Les Arts Florissants og Barokksolistene med hvem hun indspillede soundtracket til von Triers film Antichrist og CD’en ”London Calling” med musik af Händel. Hun synger også jævnligt jazz og har sammen med bigbandet The Orchestra indspillet CD’en ”Money” med velkendte sange i nye arrangementer.

Program: Kvindestemmer.

“Musikhistorien – som så meget andet i vor historie – er skrevet af mænd. Men beretningerne er ikke desto mindre ofte om kvinder…
Men hvad sker der, når en finsk kvindelig nutidig komponist blander sig i en tysk mandlig romantikers fabuleringer om netop kvindeliv? Eller når en ung islænder skal formulere et minde fra sit pigeunivers?
Vi blander nordiske kvindestemmer ind i den europæiske mandlige kulturhistorie, vi blander dagens mandlige fortolkning af den gamle historie – vi blander det hele.”

På programmet står bl.a. Ravel: Chanson de Madecasses og Le Tombeau de Couperin (i arrangement for blæserkvintet), samt uddrag fra Schumann: Freuenliebe und Leben, Hans Abrahamsen: Efterårssang / Herbstlied (i vokal og instrumental version) og desuden musik af Hans Eisler / Kurt Weill, og af to unge kvindelige komponiststemmer som er meget aktuelle p.t.: finske Lotta Wännekoski og islandske Bára Gisladottir.

Sted:
Musikkens Hus. Intimsalen

Detaljer

Dato:
mandag, 22 januar 2018
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
Kr.200

Arrangør

Aalborg Kammermusikforening
Telefon:
29 25 09 11
E-mail:
bjarnejuelnielsen@gmail.com
Hjemmeside:
http://www.kammermusik-aalborg.dk

Sted

Musikkens hus
Musikkens Plads 1
Aalborg, 9000 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
60203000
Hjemmeside:
http://www.musikkenshus.dk