Camerata Øresund og Kieran White
onsdag, 12 marts 2025 kl.19:30 - 21:30
kr220Camerata Øresund har sit hjemsted i København og har siden sin grundlæggelse i 2010 haft Peter Spissky som kunstnerisk leder. Ensemblet består af 9 faste musikere fra begge sider af Øresund, men udvides ved lejlighed med helt op til 30 musikere og sangere.
Ensemblets tilgang til baroktraditionen er visionær og legende, de søger nye veje i fortolkningen og udforsker sjældent repertoire ud fra et ønske om at trække de overraskende sider ved musikken frem og belyse den fra mange vinkler. De samarbejder med folkemusikere, komponister, dansere og sangere og udvider på den måde synet på de gamle instrumenters muligheder.
De er optaget af at bringe barokmusikken ud til et stort publikum og afholder hvert år i oktober en ”Baroktoberfest” i Koncertkirken i København, hvor de sammen med andre musikere og sangere over to dage dyrker musikken i en afslappet atmosfære med bl.a. fællesspisning med taffelmusik og fællessang.
Den britiske tenor, Kieran White, bliver i Opera Magazine beskrevet som ‘a model of clarity and elegance’.
Han har stor succes i England og er ved at etablere sig som solist i Europa, hvor han arbejder sammen med mange verdenskendte ensembler.
Indenfor barokgenren, som vi skal opleve ham i ved denne koncert, opnåede Kieran i 2021 2. pladsen ved The Froville International Baroque Singing Competition, i 2022 opnåede han 1. pladsen ved The Aria Borealis Bodø Singing Competition og blev samme år finalist ved The International Cesti Baroque Singing Competition.
Kieran White har arbejdet sammen med dirigenter som Ton Koopman, Christophe Rousset, John Eliot Gardiner, Ed Gardner, Benjamin Bayl, Paul Agnew, Stephan Mcleoud, Massimiliano Toni, Chiara Cattani og Stephan Plewniak.
Program
F. Händel: Ouverture til Alcina
”Waft her, Angels” fra oratoriet Jephta
John Dowland: The King of Denmark’s Galiard
Flow my tears
Henry Purcell: Abdelazar suite.
The Sailor’s song
The Sailor’s dance
Chaconne I g mol
Music for a while
The fairy queen suite
Beauty thou scene of love
G.F. Händel. Passacaglia
“Semplicetto” fra Alcina
Concert grosso, opus 6 nr. 2
Medvirkende
Peter Spissky – violin
Tinne Albrechtsen – violin
Ida Lorenzen – violin
Alison Luthmers – violin
Rastko Roknic – bratsch
Hanna Loftsdóttir – cello
Joakim Peterson – bas
Dohyo Sol – theorbe
Marcus Mohlin – cembalo
Kieran White – tenor