Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Trio Bohemo

lørdag, 13 september kl.16:00 - 18:00

Kr.200

“They are the music that this world needs”. Sådan skrev en anmelder om Trio Bohemos debut i Wigmore Hall i London i 2023. Trioen blev dannet i 2019 af tre unge tjekkiske musikere, der havde truffet hinanden under deres uddannelse ved Liszt Ferenc Academy of Music i Budapest, og siden har de slået deres navn fast som et af Europas mest bemærkelsesværdige unge ensembler, kendt for deres friske og energiske spillestil.
Listen over de priser, de har vundet ved internationale kammermusikkonkurrencer er lang og respektindgydende. De har blandt andet vundet førsteprisen og publikumsprisen ved den internationale Joseph Haydn kammermusikkonkurrence og ved den internationale Johannes Brahms konkurrence i Wien. I 2021 vandt de International Parkhouse Award i London, og for sæsonen 2022-2023 blev trioen udtaget til Britten Pears Young Artists Programme. De har optrådt i Wigmore Hall i London, Stoller Hall i Manchester og Musikverein i Wien og ved festivaler som Prager Spring Festival og Schwartzwald Musikfestival. De har allerede også optrådt i flere danske byer, og nu får Aalborg endelig også chancen for at opleve denne fremstormende unge ”bøhmiske trio”.

Se Trio Bohemo spille Smetana 

 

Medvirkende

Jan Vojtek, klaver
Matous Peruska, violin
Kristina Vocetková, cello

Program

Bedřich Smetana: Klavertrio I g mol, op. 15
Bohuslav Martinů: Klavertrio nr. 2 i d mol
Joseph Haydn: Klavertrio I a mol, Hob.XV:35
Jan Vičar: Cyklus af folkesange ‘From Moravia’

 

Sted: Musikkens Hus, Intimsalen

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Musikkens Hus.

Detaljer

Dato:
lørdag, 13 september
Tidspunkt:
16:00 - 18:00
Pris:
Kr.200
Hjemmeside:
www.kammermusik-aalborg.dk

Arrangør

Aalborg Kammermusikforening og Musikkens Hus

Sted

Musikkens Hus
Musikkens Plads 1
Aalborg, 9000
+ Google Maps
Hjemmeside:
www.musikkenshus.dk