Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

David Stromberg og Hamburger Bläserquintett

søndag, 4 oktober kl.19:30 - 21:30

Kr.225

Hamburger Bläserquintett – fotograf Christina Körte

David Stromberg – fotograf Raimar von Wienskowski

 

At omarrangere symfonisk musik for kammerensemble eller to- og firehændigt klaver er en praksis, der går langt tilbage og er udviklet i en verden uden radio, CD-afspillere og streaming som en måde at formidle den store musik til et bredt publikum, som ikke havde regelmæssig adgang til koncertsalene i de store byer. At det stadig er en yndet sport for komponister og solister, skyldes at omplantningen af populære symfoniske værker til et andet medium ofte kaster et interessant nyt lys over værkerne og fremhæver træk ved de velkendte værker, som man ikke før har været opmærksom på, og som kan give en uventet ny lytteoplevelse.

Den tyske cellist, David Stromberg, har vakt opmærksomhed med sit Transition program, hvor han  arrangerer kendte cellokoncerter for solo cello med blæserkvintet. David Stromberg, der er uddannet ved Musikkonservatoriet i Hamburg og på Edsberg-instituttet i Stockholm, arbejder sammen med soloblæserne fra kammerorkesteret Hamburger Camerata om projektet, som har turneret over hele Tyskland og bl.a. resulteret i en CD, som blev ”ugens CD” på radiostationen SWR, og som høstede begejstrede anmeldelser i toneangivende tyske dagblade.

Das Hamburger Bläserquintett indgår i Hamburger Camerata, der siden sin grundlæggelse i 1986 har turneret over det meste af Europa og optrådt bl.a. på de kendte musikfestivaler i Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern. Blæserkvintetten har fungeret som fast ensemble siden debuten i 2015 og har foruden hyppige optrædener i Hamburg spillet ved diverse musikfestivaler i Tyskland.

 

Program: Transition.

W.A. Mozart: Ouverture til Tryllefløjten

Camille Saint-Saëns: Romance, opus 36

Gabriel Fauré: Aprés un rêve

A.K. Glasunov: Chant du ménestrel

Astor Piazzolla: Libertango

Ludwig van Beethoven: Blæserkvintet I Es dur, opus 103

Pjotr Ilitj Tjajkovskij: Rokokovariationer, opus 33

 

Medvirkende:

David Stromberg, cello

Hamburger Bläserquintett

 

Sted:

Musikkens Hus – Intimsalen

 

Arrangør:

Aalborg Kammermusikforening og Musikkens Hus

 

 

Detaljer

Dato:
søndag, 4 oktober
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
Kr.225

Arrangør

Aalborg Kammermusikforening og Musikkens Hus

Sted

Musikkens Hus
Musikkens Plads 1
Aalborg, 9000
+ Google Map
Hjemmeside:
www.musikkenshus.dk