Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Den Danske Strygekvartet

tirsdag, 13 september kl.19:30 - 21:30

Kr.225

 

Den Danske Strygekvartet debuterede i 2002 under navnet ”Den Unge Danske Strygekvartet”, og de fire musikeres samarbejde og venskab rækker helt tilbage til barne- og teenageårene og startede på en musiksommerlejr. Allerede i 2004 spillede de for første gang i Aalborg Kammermusikforening. Selv om de som næsten midaldrende familiefædre for længst har droppet adjektivet ’ung’ i navnet, er den ungdommelige kraft, nysgerrighed, opdagerglæde og vitalitet i deres musiceren usvækket, blot suppleret med et enestående teknisk mesterskab og et sammenspil perfektioneret af mange års lykkeligt samarbejde og venskab. Deres evne til at fremføre velkendte klassikere, så man tror at høre musikken for første gang, er legendarisk, og internationale priser og anerkendelse er regnet ned over ensemblet de seneste år, hvor de har turneret i Europa og gentagne gange i USA og gæstet en lang række af det internationale musiklivs vigtigste koncertsale. Karakteristisk for kvartetten er desuden deres lyst til at gå på opdagelse i den rige skat af skandinavisk folkemusik, som indtil videre har resulteret i to CD’er med folkemusik i kvartettens egne dybt originale arrangementer, der afspejler deres evne til og glæde ved improvisation.

 

Musikere:

Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland, violin

Asbjørn Nørgaard, bratsch

Frik Sjölin, cello.

 

Program:

Britten: 3 divertimenti

Schumann: Kvartet nr. 3

Schubert: Kvartet: ”Der Tod und das Mädchen”

 

Sted:

Intimsalen

Detaljer

Dato:
tirsdag, 13 september
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
Kr.225

Arrangør

Aalborg Kammermusikforening og Musikkens Hus

Sted

Musikkens Hus
Musikkens Plads 1
Aalborg, 9000
+ Google Maps
Hjemmeside:
www.musikkenshus.dk