Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Middle East Peace Ensemble

onsdag, 23 oktober kl.19:30 - 21:30

kr. 200

 

Middle East Peace Ensemble er en videreførelse af det kendte Middle East Peace Orchestra, som solooboist i Det Kgl. Kapel, Henrik Goldschmidt skabte i 2003, og bygger på det samme idegrundlag: en tro på musikken som et universelt sprog, der evner til at bygge bro og skabe forståelse og fællesskab mellem mennesker fra forskellige kulturer. De fastlåste konflikter i Mellemøsten var den konkrete udfordring som ansporede Goldschmidt til at håndplukke musikere fra forskellige kulturer med lyst og vilje til at gå ind i hinandens musikalske traditioner og lære hinandens musik at kende. Resultatet er en musikalsk smeltedigel af mellemøstlig musik, som bygger bro mellem kulturer og mennesker og udtrykker et håb om fred.

Det ensemble, som gæster Aalborg, er en trio, hvis medlemmer er blandt de førende musikere på deres respektive instrumenter: foruden Henrik Goldschmidt, der regnes for en af de bedste kletzmer-oboister i verden, harmonika-virtuosen Anders Singh Vesterdahl og Bilal Irshed, der spiller det arabiske strengeinstrument oud.  

Henrik Goldschmidt skabte i 2011 Goldschmidts Musikakademi på Nørrebro i København, en gratis musikskole for børn, der af økonomiske og sociale årsager ikke har adgang til anden musikundervisning. Sidste år åbnede et Goldschmidt Akademi i Aalborg Øst som en selvstændig institution, støttet bl.a. af Det Obelske Familiefond,  med tæt forbindelse til den københavnske musikskole.


Program:

Programmet tager udgangspunkt i øjeblikket og omfatter både mellemøstlig og klassisk europæisk musik og egne kompositioner.


Sted:

Musikkens Hus, Øvre Foyer

 

Detaljer

Dato:
onsdag, 23 oktober
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
kr. 200

Sted

Musikkens Hus
Musikkens Plads 1
Aalborg, 9000
+ Google Map
Hjemmeside:
www.musikkenshus.dk