Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vokalensemblet amarcord

tirsdag, 15 september 2015 kl.19:30

 

I 1992 dannede fem tidligere medlemmer af det berømte drengekor ved Thomaskirken i Leipzig vokalensemblet amarcord, og de blev hurtigt kendt videnom for deres unikke homogene klang, elegante fraseringskunst og uimodståelige charme og humor, kombineret med enestående musikalsk autencitet og perfektion.

Deres repertoire spænder over mere end 800 års musikhistorie fra gregoriansk sang over renæssancens madrigaler, motetter og messer og den europæiske romantiks kormusik til nyskrevne værker, tilegnet ensemblet, og folkemusik fra hele verden i arrangementer af nutidens komponister.

De har vundet utallige priser ved internationale konkurrencer, lige som de fleste af deres mange CD’er er prisbelønnede, og de har turneret i mere end 50 lande verden over.

I 1997 etablerede de den årlige International Festival of Vocal Music ”a capella” i Leipzig, hvor ensembler som The Real Group, Hilliard Ensemble og deres engelske søsterensemble, The King’s Singers kan høres.

amarcord-139047(c)MartinJehnichen

Ved koncerten i Aalborg, som er arrangeret i samarbejde med Musikkens Hus, synger ensemblet madrigaler af bl.a. Thomas Morley, Orlando di Lasso, John Dowland, Juan Vasquez, Heinrich Isaac, Ludwig Senfl og Adrian Willaert, europæisk romantisk kormusik af Camille Saint-Saëns, Richard Strauss, Max Reger, Leos Janacek og Edvard Grieg og en afdeling folkesange fra hele verden.

Wolfram Lattke og Robert Pohlers, tenor
Frank Ozimek, baryton
Daniel Knauft og Holger Krause, bas.

 

Billetter kan købes i løssalg via Musikkens Hus’ hjemmeside: www.musikkenshus.dk eller direkte i husets billetsalg, tlf. 60203000

Pris 175 kr. inkl. gebyr.

Koncerten foregår i Øvre Foyer.

amarcord-138924(c)MartinJehnichen

Se video med Amarcord

Detaljer

Dato:
tirsdag, 15 september 2015
Tidspunkt:
19:30
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
http://www.amarcord.de/

Sted

Musikkens hus
Musikkens Plads 1
Aalborg, 9000 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
60203000
Hjemmeside:
http://www.musikkenshus.dk